Sankt Hans aften d. 23. juni 2024
– med Hr. Weyse

Grillbuffet, Broløkke-øl og bål

Sankt Hans aften er søndag d. 23. juni, hvor vi på Broløkke tænder op i den store grill på den sydvendte terrasse og serverer kolde øl direkte fra bryggeriets imponerende kobbertanke. Vi har inviteret Jens Jacob Tychsen, måske bedre kendt som “Hr. Weyse“, forbi til at underholde os alle sammen på denne fantastiske aften.

Med udsigten til den 10. og sidste sæson af TV2 serien, Badehotellet, har du nu muligheden for at opleve en forrygende aften i selskab med Jens Jacob Tychsen, også kendt som Hr. Weyse. Vi kender ham som den flamboyante og dameglade Hr. Weyse fra “Andersens Lille Badehotel” og dette har medført, at der med tiden er blevet plads til en charme og en storladenhed, der passer som fod i hose til al det, som kendetegner en rigtig entertainer. Et top underholdende og musikalsk one-man frokostshow med alt, hvad der hører sig til inden for musik, sange, komik, tryl… og en snert Hr. Weyse. 

En elegant buket sammensat af masser af grin og swingende rytmer, der vækker glade minder. Der er skønne,
uforudsigelige overraskelser hver gang Hr. Weyse optræder, da Tychsen aldrig er bleg for at blande kortene og finde på nye tiltag.

Sankt Hans aften på Broløkke Herregård

795,- pr. gæst + billetgebyr – I kan glæde jer til:

  • Kl. 18.00:
    Vores kokke tilbereder fire slags lokalt kød på grillen. Hertil serveres der både varmt tilbehør, to slags kartofler og salater lavet af årstidens grøntsager og frugter
  • Kl. 20.00 – 21.00:
    Hr. Weyse går på og laver underholdning for os alle
  • Kl. 21.30:
    Der bliver tændt op i bålet så vi sammen kan fejre Sankt Hans aften

Sankt Hans med overnatning


Efter I har nydt en dejlig buffet og en kold fadøl fra Broløkkes bryggeri, kan I tage en overnatning i et af gårdens hyggelige værelser og nyde Broløkkes morgenbuffet dagen efter.

Kurv

shopping-basket