Lokaler på Broløkke

Perfekt til alle arrangementer – store som små

Kostalden

Siden 2021 er den gamle kostald blevet gennemrenoveret. Alt indvendigt er enten blevet revet ned og genbrugt på en ny måde, eller restaureret som f.eks. de gamle bjælker, der stadig runder en smule for neden, der hvor køerne i tidernes morgen har stået og gnubbet sig.

Kvalitet og kompromisløs indretning

Velkommen til vores imponerende “Kostald”, der strækker sig over hele 800 kvadratmeter og kan rumme op til 400 spisende gæster. Disse lokaler er skabt til at imødekomme enhver begivenhed, fra intime private fester som fødselsdage og konfirmationer til større arrangementer såsom koncerter, bryllupper og andre events. Her forenes historiske rammer med moderne faciliteter for at skabe den perfekte ramme omkring jeres begivenhed.

Gennemtænkt
Gennemarbejdet
Gennemført

Kostalden er et sandt mesterværk af kvalitet og omhu. Her er der ikke gået på kompromis med noget som helst. Hver eneste detalje er nøje gennemtænkt og udført med en dedikation til perfektion. Fra den elegante indretning til de praktiske faciliteter er alt skabt med en enestående sans for kvalitet og stil. Det er et sted, hvor selv de mindste detaljer er blevet nøje overvejet for at sikre den ultimative oplevelse for vores gæster.

Akustisk Perfektion

Lyden i vores store eventsal er en oplevelse i sig selv. Vi har skabt den perfekte akustik ved hjælp af akustikdæmpende design, både i loftet og i indretningen. Dette sikrer en behagelig lydoplevelse, uanset antallet af gæster. Ved musik og sang løftes det samlede lydbillede til nye højder, hvilket bidrager til en mindeværdig og behagelig atmosfære for både kunstnere og gæster.

State-of-the-Art AV-Udstyr

Vi har investeret i det nyeste high-end AV-udstyr, som er fast installeret i vores eventsal. Dette giver jer mulighed for enestående visuel præsentation med blandt andet en storskærm på imponerende 600 x 337 cm og en projektor med et kæmpestort lærred på 335 x 188 cm. Desuden kan der yderligere rulles to lærreder ned i siderne af salen, hver tilknyttet en projektor, hvilket giver mulighed for at skabe større og mindre rum i salen.

Fuldstændig Lydfleksibilitet

Vores avancerede lydmatrix sikrer fuld fleksibilitet i alle zoner af salen. Dette betyder, at alle lydkilder, såsom mikrofoner og baggrundsmusik under arrangementer, kan vælges frit og individuelt i hele salen. Dette giver jer mulighed for at tilpasse lyden efter jeres behov og skabe den perfekte lydoplevelse for alle gæster.

Kostalden er handicapvenlig

Der kan skabes let adgang med en rampe for kørestole til den midterste del af salen, og der kan parkeres tæt på. I hver ende af salen er der etableret handicaptoiletter.

Har du andre ønsker til dit arrangement, er du altid velkommen til at kontakte Broløkke Herregård på info@brolokke.dk


Sneppehuset

Velkommen til Sneppehuset på Broløkke Herregård – en charmerende og historisk perle, der oprindeligt blev brugt som jagtstue til Grevens jagtselskaber. Sneppehuset ligger i en sidebygning til det gamle hovedhus og er ideelt til både intime fester og professionelle møder i en stemningsfuld og autentisk atmosfære.

Når I træder ind i Sneppehuset, mødes I af en hyggelig og stemningsfuld indretning, der emmer af historie. Huset byder på en rummelig stue med plads til cirka 40 gæster omkring bordene, hvor I kan nyde alt fra en festmiddag til en inspirerende konference. Til pauser og forfriskninger kan I træde ud på jeres egen terrasse med udsigt over søen og herregårdens smukke have – et oplagt sted at finde ro og ny energi mellem dagens aktiviteter.

Sneppehuset tilbyder også fire skønne dobbeltværelser på første sal samt et fælles badeværelse. Dette gør huset velegnet til leje med overnatning, så I kan forlænge jeres ophold og nyde de historiske omgivelser i flere dage.

Som en ekstra fordel er Sneppehuset udstyret med alt det nødvendige high-end AV-udstyr, herunder en imponerende 120″ skærm, projektor og lydanlæg. Dette sikrer, at præsentationer og møder forløber uden problemer og med den høje kvalitet, som moderne arrangementer kræver.

Sneppehuset er dog meget mere end et konferencelokale. Igennem årene har det dannet ramme om alt fra yogaevents til polterabender, hvilket vidner om husets alsidighed og evne til at skabe de perfekte rammer for ethvert arrangement.


Hovedhuset

Den smukke herregårds hovedbygning er igennem en årrække blevet restaureret og vedligeholdt, så den fremstår flot og velholdt. Da bygningen er fredet, er der ikke ændret i de gamle stuer, i værelserne og i kælderen. Der er dog lagt toiletter, køkken og bar ind samt badeværelser i forbindelse med værelserne.

I hovedhuset er der plads til 80 spisende gæster, dog ikke i samme rum. I de mindre stuer kan I få opsat borde til et mindre møde.

Der kan etableres AV-udstyr til præsentationer og underholdning i alle rum i herregårdens hovedhuset.


Smedens Hus

Smedens Hus er under renovering men i løbet af juni 2025 vil lokationen stå færdig. På billedet ovenfor er der stadig lidt der skal laves færdigt og der skal selvfølgelig stilles op med møbler men så kan rummet fornemmes. Smedens Hus rummer alle faciliteter der skal til for at kunne afvikle og holde en en god fest eller et møde.

Kurv

shopping-basket