Følg med i renoveringen af “Smedens Hus”
Endnu et projekt – en udvidelse af Broløkke Herregård
Vi har overtaget nøglerne til Smedens Hus, og i går, den 6. august 2024, er vi for alvor gået i gang med renoveringen. Det bliver lidt af en omgang, men det er vi jo vant til efterhånden… 😉
I dette blogindlæg vil vi løbende holde jer opdateret, så I kan følge med i udviklingen og se projektet udvikle sig.
Byggeplanerne
Planer kan ændre sig, men som det ser ud lige nu, er det planen at bevare hovedhuset og værkstedet, som vi allerede er begyndt at renovere. Værkstedet er cirka 200 kvm stort og skal bruges som eventsal, ligesom vi har Kostalden og Sneppehuset. Vi forventer at kunne rumme cirka 100 gæster, afhængigt af arrangementets type, opsætning osv. Hovedhuset kommer til at huse de praktiske faciliteter – toiletter, køkken, opbevaring og andre nødvendige funktioner til at kunne håndtere gæster i Smedens Hus.
Nedenfor vil vi løbende opdatere tidslinjen med nye billeder.
d. 23. september 2024
Så er der blevet lagt tag på det gamle værksted og bygningen mellem værkstedet og hovedhuset og er revet ned.