Sjæl og charme i hovedhuset
En fredet bygning med mange muligheder
Hovedhuset på Broløkke Herregård
Den smukke herregårds hovedbygning er igennem en årrække blevet restaureret og vedligeholdt, så den fremstår flot og velholdt. Da bygningen er fredet, er der ikke ændret i de gamle stuer, i værelserne og i kælderen. Der er dog lagt toiletter, køkken og bar ind samt badeværelser i forbindelse med værelserne.
I hovedhuset er der plads til 80 spisende gæster, dog ikke i samme rum. I de mindre stuer kan I få opsat borde til et mindre møde.
Der kan etableres AV-udstyr til præsentationer og underholdning i alle rum i herregårdens hovedhuset.
Restaurant 1758 i den store stue
I den ene fløj finder I Broløkkes restaurant. Her er der plads til et arrangement med op til 46 spisende gæster.
Denne stue blev benyttet som den store og fine stue. Man kaldte den “Den røde stue”. Her kommer lyset ind fra begge sider, og for enden af stuen går man direkte ud på varandaen og videre ud i haven.
Køkkenet i kælderen
I kælderen ligger det gamle køkken, hvor komfuret, brønden, ovnen, gulvet og meget mere står smukt og historisk.
Her er der plads til hyggelige arrangementer, og komfuret virker perfekt til lækker omgang aftensmad.