Herregårdsbryllup på Broløkke

Hvor historien blomstrer og minder skabes

En dag I aldrig glemmer

På Broløkke er ikke to bryllupper ens og vores dygtige team vil sammen med jer planlægge den store dag, så den bliver præcis som I drømmer om den. Vi følger jer fra første skridt i planlægningen til I kører ud gennem portalen som nygifte.

Herregårdens billedeskønne omgivelser er den perfekte baggrund til jeres personlige bryllupsbilleder. De gule bygninger, den velholdte have, portalen og søen udgør en naturskøn kulisse, mens de gamle stuer inde på herregården giver jer romantik og historie som det perfekte bryllupsbagtæppe.

Vi venter på, at gøre jeres drømmebryllup til virkelighed

Kontakt os i dag og få en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer.
Kontakt Sofie Amalie Hansen på sah@brolokke.dk for at høre mere og evt. booke en rundvisning på herregården.

Grevens bryllupspakke

fra kr. 2.495,- pr. person


8 timers arrangement
  • Velkomst med husets champagne & snacks
  • Blomsterdekorationer til bordene
  • 4-retters bryllupsmenu
  • Vin, øl & vand ad libitum 8 timer
  • Kaffe og sødt med avec
  • Natmad
  • Lokaleleje & opsætning

Arrangementet er gældende ved min. 35 personer i en varighed af 8 timer. Ønsker I at fortsætte festen udover de 8 timer, gør vi opmærksom på, at der beregnes et tillæg på kr. 1.250,- pr. time pr. tjener.

Bryllupsfest i Kostalden


Køerne har for længst forladt stalden, som nu er forvandlet til herregårdens eventsal. Med 12 meter til loftet, måske Danmarks bedste akustik, stilren ind retning og en enestående sydvendt terrasse bliver denne arkitektonisk perle, den perfekte setting til jeres bryllupsfest.

Den storslåede eventsal dekoreres efter jeres ønsker og kan forvandles til det mest intime univers med blomster og lette gardiner. Den gamle bjælkestruktur, de høje trælofter og baren med bryggeriets gyldne kobbertanke tilføjer en unik stemning og energi til festen.

Vielse under åben himmel


Med løber, bløde stole, espalier og smukke blomster er Broløkkes have, den oplagte lokation til jeres vielse.

Drømmer I i stedet, om et klassisk kirkebryllup er Langeland, med hele 20 kirker, også den helt rette ø for jeres store dag.

Efter vielsen vil Broløkke Herregård danne rammen for jeres bryllupsreception, med velsmagende champagne og bryllupskage efter jeres ønske.

Bryllupsnatten


Et uforglemmeligt bryllup slutter ikke ved den sidste dans. Greven og Grevindens suiter er rummelige og luksuriøse værelser til brudeparret, med badekar, himmelseng og romantisk stemning.

Med vores 89 værelser og 13 eksklusive lejligheder har vi også plads til alle jeres gæster.

Weekendbryllup på Broløkke


De betydningsfulde dage går alt for hurtigt. Med et weekendbryllup på Broløkke har I rig mulighed for, at forlænge festlighederne.

Invitér jeres nærmeste til en skøn og intim middag fredag, nyd jeres livs store dag lørdag og afslut med en overdådig morgenmad og gaveudpakning søndag.

Send en forespørgsel til direktør & indehaver Sofie Amalie Hansen via kontaktformularen nedenfor.

Download vores bryllupsmagasin som PDF her

Kurv

shopping-basket