Følg med i renoveringen af “Smedens Hus”

Endnu et projekt – en udvidelse af Broløkke Herregård

Vi har overtaget nøglerne til Smedens Hus, og i går, den 6. august 2024, er vi for alvor gået i gang med renoveringen. Det bliver lidt af en omgang, men det er vi jo vant til efterhånden… 😉

I dette blogindlæg vil vi løbende holde jer opdateret, så I kan følge med i udviklingen og se projektet udvikle sig.

Byggeplanerne

Planer kan ændre sig, men som det ser ud lige nu, er det planen at bevare hovedhuset og værkstedet, som vi allerede er begyndt at renovere. Værkstedet er cirka 200 kvm stort og skal bruges som eventsal, ligesom vi har Kostalden og Sneppehuset. Vi forventer at kunne rumme cirka 100 gæster, afhængigt af arrangementets type, opsætning osv. Hovedhuset kommer til at huse de praktiske faciliteter – toiletter, køkken, opbevaring og andre nødvendige funktioner til at kunne håndtere gæster i Smedens Hus.

Nedenfor vil vi løbende opdatere tidslinjen med nye billeder.


d. 29. maj 2026
d. 19. februar 2025

Der er støbt gulv i både værkstedet og selve smedeboligen.


d. 23. september 2024

Så er der blevet lagt tag på det gamle værksted og mellembygningen er revet ned. Nu skal vi så småt igang med Smedeboligen – den skal tømmes fuldstændig og nærmest alt skal bankes ned inden vi kan starte med at bygge op igen. I Smedeboligen skal vi have et helt nyt fuldt udstyret køkken.


d. 24. august 2024

Taget på værkstedet er fjernet og vi er småt ved at have fjernet det meste af den gamle mellembygning. Vi beholder det gamle udhus med det fine vindue men der skulle en ny tagkonstruktion på.


d. 12. august 2024

Alt det gamle skal skraldes ud af huset og bygningen mellem smedeboligen og værkstedet er i så dårlig stand at den må rives ned.


d. 6. august 2024

Vi har lige overtaget nøglerne og er gået igang med at sætte stillads op, så vi kan fjerne de gamle tagsten fra værkstedet.