
Dinnerkoncert med Gobs
d. 31. januar 2026
Dinnerkoncert med Gobs
Var du til fest i 2023, så er der stor sandsynlighed for, at du dansede, sang eller smilede til GOBS’ kæmpehit “Tak For Sidst”. Sangen blev ikke bare et sommerhit – den blev startskuddet til et album, som har skrevet sig direkte ind i dansk musikhistorie. ‘Mellem Himmel & Jord’ gik nemlig direkte ind som det mest lyttede album i Danmark – og har siden lagt lydspor til alt fra hjertesorg til håbefulde aftener.
“Tak For Sidst” slog alle rekorder og lå #1 på den officielle danske hitliste i hele 13 uger i træk. Og succesen stoppede ikke der. Albummet tog Danmark med storm – præcis som GOBS’ forrige album ‘Knuste Hjerter Heler Aldrig’, der også gik nummer ét og gav os sange som “Tro På Kærlighed” og “Et Sted Herude”, som begge gik platin på rekordtid.
Med mere end 300 millioner streams, radiohits og anmelderroste udgivelser er GOBS en af de mest markante stemmer i dansk popmusik lige nu. Han har allerede modtaget flere priser og nomineringer – og alligevel er han stadig kun 24 år.
Nu kan du opleve ham helt tæt på, når vi inviterer til dinnerkoncert i Kostalden på Broløkke. Vi dækker op ved runde borde, serverer en skøn 3-retters middag og giver plads til både samtale og musik, der rører.
Det praktiske:
📍 Sted: Kostalden, Broløkke
📅 Dato: Lørdag d. 31. januar 2026
⏰ Dørene åbner kl. 17.30
💥 Pris: fra 1.125 kr.
🎟️ Begrænset antal pladser
Vi glæder os til at byde jer velkommen på Broløkke 🌟

Dinnerkoncert inkl. overnatning
Pris fra kr. 1.725,- pr. gæst
Indeholder:
- Check ind fra kl. 15.00
- 3-retters middag
- Koncert med Gobs
- Overnatning på Broløkke
- Morgenmad dagen derpå
- Check ud kl. 10.00