Comfort i Skovfogedhuset

Helt nye værelser fra maj 2024

Comfortværelser på Broløkke

I maj 2024 åbnede vi dørene til vores nye værelsesfløj Skovfogedhuset. 

Da Broløkke i sin tid hørte under grevskabet Langeland blev Broløkke brugt til at drive landbruget fra. Dengang hørte der omkring 500 hektar jord til herregården, som var fordelt på agerjord, skov og mose. 
Derfor havde man dengang en skovfogedbolig hvor Skovfoged Poulsen boede, så han kunne passe skovbruget.

I løbet af 1990’erne blev skovene solgt fra og af samme årsag solgte man også den gamle Skovfogedbolig som desværre senere brændte ned til grunden. Brandtomten blev tilbagekøbt af Broløkke og der er nu opført et nyt træhus i Skovfoged Poulsens ånd. 
I den røde arkitektegnet træhus har vi indrettet 42 smagfulde værelser hvor du kan nyde en overnatning tæt på naturen. 

Du kan vælge at parkere ved skovfogedhuset og derfra gå de ca. 150 meter ned til hovedhuset hvor du kan nyde aftenens menu i restauranten eller en dejlig morgenbuffet. 

Når du bevæger dig fra skovfogedhuset, går du ad en hyggelig sti omringet rododendronbede og de gamle store træer. Stien er belyst på en måde, så det ikke generer nattehimlens stjerner som er særligt synlige på den sydlige del af Langeland.

Vi vil gerne opfordre til at opleve Langeland, når I er på besøg på Broløkke og derfor er der ikke tv på værelserne, men der er wifi.

Størrelsen på værelserne er 12 kvm

Det tilbyder værelserne i Skovfogedhuset


  • 180 cm bred dobbeltseng (2 x 90 cm)
  • Wifi
  • Bad & toilet
  • Shampoo, body wash & hand wash
  • Hårtørrer
  • Håndklæder
  • Røgfrit værelse

Kurv

shopping-basket