
SOCIAL CYKELTUR
D. 17. maj 2026
SOCIAL CYKELTUR
Sus gennem Langelands smukke natur på en ca. 20km lang cykeltur på landevej med Niels og AC.
Det vigtigste for os, er at vi kan nyde turen og hinandens selskab imens vi cykler. Alle er velkomne uanset niveau og cykel – vi ved allerede nu at der kommer cykler som f.eks. alm city bikes, mountainbikes, elcykler, racercykler osv. Niels indtager frontpladsen og fører vej, men alle er selvfølgelig velkommen til at gennemføre cykelturen i eget tempo. AC kører med bagtroppen og sørger for at alle kommer den rigtige vej rundt på ruten. Når vi er i mål (tilbage på Broløkke) vil der være en bolle med ost og en elektrolytdrik sponsoreret af Good Habit Co. til alle.
Der er mulighed for at tilkøbe 3 timers spa-adgang (kl. 09.00 – 12.00) efter cykelturen til 375kr. pr. person, som skal bookes på forhånd ved at sende en mail til: spa@brolokke.dk
Vi mødes på Broløkkes gårdsplads kl. 07.50 og cykler kl. 08.00.
Der kan blive taget billeder og videoer undervejs på turen til brug i vores markedsføring. Hvis du ikke ønsker at medvirke, er du altid velkommen til at tage fat i enten Niels eller AC.
Vi glæder os til en hyggelig cykeltur med jer.
Pris: 0kr.
Bh Niels og AC
Broløkke Herregård










