Åbent hus d. 30. marts på Broløkke

Velkommen indenfor på Broløkke Herregård

D. 30. marts 2024 inviterer Broløkke alle nysgerrige sjæle indenfor til åbent hus på herregården, til en dag fyldt med aktiviteter for store og små – golfklubben kommer bl.a. forbi og laver et lille event, som er åbent for alle. I vil forhåbentligt kunne nyde forårssolens varme på Kostaldens terrasse, blive imponeret over den store veteranbiludstilling der vil pryde gårdspladsen, smage på herregårdens delikatesser og blive betaget af historien.

På dagen vil der blive brygget øl i Broløkkes Bryggeri, og der vil være mulighed for at deltage i brygningen samt stille spørgsmål til vores brygmester.

Progammet d. 30. marts 2024 på Broløkke

Gratis rundvisning • kl. 11.00, kl. 12.00, kl. 13.00, kl. 14.00 og kl. 15.00
Den imponerende herregård gemmer på et hav af fortællinger – både de historiske fortællinger fra da herregården var ejet af Ahlefeldt-Laurvig familien, da Kong Frederik d. 10. tog sin eksamen til frømandskorpset på Broløkke og da Dronning Magrethe d. 2. besøgte os i 2016. Men også fortællinger om den udvikling Broløkke har været igennem siden 2021 og de fortsatte fremtidsdrømme og planer der er for udviklingen af herregården, herunder blandt andet vores spa som åbner i 2025. For at deltage i rundvisningen skal du blot møde op på gårdspladsen, så vil vi tage godt imod jer.

Gratis påskeæggejagt • kl. 10.00 – 16.00
Til Broløkkes påskeæggejagt kan gårdens mindste gæster gå på opdagelse på den fortryllende herregård og vinde et påskeæg, hvis de finder alle de skjule skatte.

Kaffe & lagkage • kl. 11.00 – 15.00
Vi byder velkommen indenfor i de historiske stuer i det gamle Hovedhus, hvor vi vil servere friskbrygget kaffe og nybagt lagkage. Du skal blot møde op, så tager vores søde tjenere imod dig/jer.
Pris: 65kr.

.

Åbningstider på herregården

Kostaldens bistro • kl. 10.00 – 16.00

Receptionen/gårdbutikken • kl. 10.00 – 16.00

Restaurant 1758 • kl. 18.00 – 22.00